Topchef forsøger at berolige ansatte i Dansk Supermarked
Topchefen i A.P. Møller-Mærsk, Nils Smedegaard Andersen prøver i et brev at berolige de ansatte i Dansk Supermarked.
Det er et forsøg på at berolige de ansatte i Dansk Supermarked efter efter forlydender om, at detailkoncernen nu er sat til salg.
- Det er åbenlyst, at Dansk Supermarked er anderledes end Gruppens øvrige aktiviteter. Der har derfor ofte været fremsat eksterne formodninger om det fortsatte samarbejde, skriver topchefen.
Støtte til ledelsen
Nils Smedegaard Andersen tilkendegiver støtte til ledelsen i Dansk Supermarked, og han understrejer, at han ser frem til at fortsætte samarbejdet om at "videreudvikle virksomheden og fortsætte investeringerne i den internationale ekspansion som en selvstændig, dansk baseret virksomhed".
- Dansk Supermarked har gennem de seneste år vist god fremgang, og A.P. Møller-Mærsk er enig i Dansk Supermarkeds strategi som en vigtig og ledende detailvirksomhed i Danmark, lyder det.